Excel

Hvad enten I blot skal have skrevet en enkelt formel, eller snarere søger en større, automatiseret løsning udarbejdet, står vi klar med et hold af stærke konsulenter.

Vi laver alt i Excel
Der er utallige muligheder i Excel, og ofte afhænger ens succes med programmet lige så meget af, om man kan finde nye, kreative måder at behandle sine data på, som på ens tekniske kompetencer.

Alligevel kan vi ikke holde os tilbage fra at nævne nogle af de mange redskaber i Excel, som vi har hjulpet vores kunder med at udføre:
-formler og funktioner såsom HVIS, OG, ELLER, TÆL.HVIS, LOPSLAG, INDEKS, SAMMENLIGN og mange mange flere.
-tabeller, pivottabeller, sortering og brug af filter
-automatiersing af opgaver, databbehandling og dataanalyse

Automatiserede løsninger

Med VBA-programmering kan Excel automatiseres til at udføre beregninger og databehandling, som normalt ville have taget brugeren timer at udføre manuelt i Excel. Excelhjælps konsulenter har mange års erfaring med at levere automatiserede løsninger til store og små virksomheder kunder.

 

Dashboards

Mange virksomheder har store datamængder liggende, som ikke bliver brugt aktivt, fordi der ikke findes et samlet overblik. Vi kan hjælpe med at rydde op i dine data og samle data i ét samlet Excel-ark med dertilhørende dashboard.

Med et dynamisk dashboard sparer I tilmed udgifter til at få skrevet rapporter og analyser af dataene, hver gang man ønsker at se dataene fra en anden vinkel. “Hvordan ville det se ud fordelt på kvartaler?”, “Kan vi se den her graf som søjlediagram?”, “Kan vi sammenligne med det nye dataset, vi har modtaget?”.

Alle disse spørgsmål høres almindeligvis efter at jeres data-, analyse- eller økonomimedarbejder har brugt dage på at samle afrapportere på jeres data. Med et dashboard kan disse ændringer tilføjes den eksisterende analyse med nogle få klik med musen.

Excelhjælp kan hjælpe med hele processen fra modtagelse af datafiler, rensning af data, samling af data i en salmet database, anaylse af data, og opsætning af analyser i et samlet, dynamisk dashboard, med fokus på de nøgletal, I er særligt interesserede i.

Data cleansing, sammenflette data, de-dublikering

En særligt tidskrævende opgave kan være at rense uendelige mængder af data, som en virksomhed har liggende og evt. produceret i forskellige dele af organisationen.

Dataene kan ligge gemt i forskellige filformater, på forskellige sprog, med forskellige seperatorer (fx ; , tab etc.) og med forskellige tegnsæt (fx UTF-8 etc.).

Ofte vil dataene indeholde dubletter, som ikke er 100% ens, men som stadig skal renses ud, så hver kunde, vare, leverandør, kontaktperson mv. kun optræder en enkelt gang.

Dataene ønskes ofte samlet i én og samme database, men skal man vælge et samlet Excel-ark, som de fleste medarbejdere kan benytte, eller skal man vælge en database, og i så fald hvilken (fx Access, MySQL, PowerPivot).

Excelhjælp kan hjælpe med hele processen. Vi benytter dels database-løsninger og Excel macroer til at automatisere processen så meget som muligt, men vi arbejder også mere “manuelt” med dataene i Excel for at spotte og redigere fejl og mangler i dataene. Ofte kan fjernelsen af dubletter fx bedst løses ved dels at gå dataene igennem med analytiske øjne, og dels ved brug af formler og øvrige redskaber, som findes i Excels redskabskasse.

Ved nogle opgaver vil den foretrukne metode endvidere omfatte et lille (eller stort) hold af medhjælpere, som gennemgår dataene med en tættekam.

Har du spørgsmål eller vil du bare gerne hilse på?

Vi modtager løbende forespørgsler fra alle typer af virksomheder. Hold dig ikke tilbage fra at sende os en mail.